Anvendelse af gasolie EL sammen med blandinger af biokomponenter i Weishaupt produkter

10/2009

En væsentlig forudsætning for anvendelse af vedvarende energikilder så som biobrændstoffer, der f.eks. er udvundet af raps, er problemfri drift også i de varmeanlæg der i øjeblikket er på markedet.

Foruden undersøgelser i eget udviklingscentrum tager Weishaupt – en af verdens førende udbydere af opvarmningsteknik – som toneangivende også del i et europæisk forsøg i marken. Under ledelse af Forbundet for de europæiske gasoliefabrikanter Eurofuel undersøges blandinger af biodiesel (planteolie med metanol forædlet til fedtsyremethylester FAME) og gasolie EL gennem længere tid i praksisanlæg over flere opvarmningsperioder. De omfattende undersøgelser foregår i Tyskland, England, Frankrig, Luxemburg/Belgien, Østrig og Schweiz. Her arbejdes der med almindelig olieopvarmning med svovlfattig gasolie og fem procent FAME som blandingskomponenter.

På grundlag af dette europæiske forsøg i marken og mangeårige erfaringer fra prøvestand samt langtidserfaringerne er Weishaupt produkterne, dvs. brændere fra 15 kW til 22 MW og oliesystemer af typen WTU velegnede til anvendelse af følgende brændstoffer:

  • Gasolie EL iht. DIN 51603-1
  • Gasolie EL svovlfattig iht DIN 51603-1
  • Gasolie EL med iblanding af op til 10% biokomponenter iht DIN 51603-6 (Udkast 2007-11), betegnelse gasolie EL A Bio 10

Den kondenserende oliekedel WTC-OW er udelukkende godkendt til drift med gasolie DIN 51603-EL-1-svovlfattig.


Max Weishaupt GmbH

 Download foto (Kilde: IWO)



 tilbage