daenemark dk Presse Fagpresse 2011 Kondenserende gaskedel Weishaupt Thermo Condens WTC-GB 90 (moduleringsområde fra 18,2 til 90 kW)

Kondenserende gaskedel Weishaupt Thermo Condens WTC-GB 90 (moduleringsområde fra 18,2 til 90 kW)

Med en ydelse på 90 kW udfylder denne kondenserende gaskedel ydelsesområdet mellem de væghængte kedler (15 til 60 kW) og kedelserien WTC-GB (120 til 300 kW).

Fagpresse

01/03 2011

Kondenserende gaskedel Weishaupt Thermo Condens WTC-GB 90 (moduleringsområde fra 18,2 til 90 kW)

Med en ydelse på 90 kW udfylder denne kondenserende gaskedel ydelsesområdet mellem de væghængte kedler (15 til 60 kW) og kedelserien WTC-GB (120 til 300 kW).

Rent teknisk er WTC-GB 90 baseret på den gulvstående kedelserie: Der er adgang til hele tilbehørssortimentet, og styringen er den samme. Ud over naturgas kan der også anvendes F-gas som brændstof. De nye komplette anlægskomponenter for hydraulik og røggas giver mulighed for tilslutning af to kondenserende gaskedler i kaskade.

Den særdeles gode varmeledningsevne i aluminiums-varmeveklseren giver en kontinuerlig økonomisk drift. Også den specielle udformning af den vandførende kanal og de højeffektive konturer på gassiden bidrager til en økonomisk drift. Derudover er varmevekslermodulet udstyret med en aftagelig isolering for at minimere varmetabet under standby.

Den homogene gas/luft-blanding bliver omdannet til varme på den cylinderformede premix-strålebrænder, som har en stor overflade. Brænderen er som på alle kondenserende gaskedler fra Weishaupt en hullet overflade i metal, som tåler høj belastning. Forbrændingen forløber både effektivt og miljøvenligt. Derudover er premix-strålebrænderen meget støjsvag og yder en høj varmekomfort.

Varmebalancen i kedlen kontrolleres af en elektronisk overvågning via følere i røggassen og i frem- og returløbet. Dette reducerer strømforbruget og fjerner derudover behovet for en minimums-cirkulationsvandmængde, som ville få returløbstemperaturen til at stige og dermed have en negativ indvirkning på kondenseringseffektiviteten.

For at beskytte kondensatbeholderen på kedlen mod korrosion som følge af det ekstremt syreholdige kondensat fra plastrøgrøret, er den store, integrerede vandlås forsynet med en ekstra tilslutningsledning. Dette betyder, at kondensatet fra røggasledningen kan ledes direkte i vandlåsen, hvilket øger anlæggets levetid.

Driftstøj er væsentligt reduceret ved hjælp af indsugningslyddæmperen. Det er muligt at se ind i varmeveksleren via to store inspektionsåbninger. Disse åbninger letter også rengøringen af varmeveksleren. Åbningerne findes på varmevekslerblokken ved kondensatbeholderen.

Det er let at transportere og at installere kedlen på grund af kedlens kompakte dimensioner og lave vægt. For at lette transporten på smalle og stejle trapper er kedlen forsynet med gevind, hvor der kan skrues rør ind til anvendelse som løftehåndtag.

Den modulært opbyggede WCM styring giver både fordele for brugeren og for installatøren. Der findes specielt tilpassede moduler til mange forskellige behov. Disse moduler kommmunikerer indbyrdes via eBUS og kan på denne måde bidrage til en skræddersyet og komfortabel varmeforsyning.

WTC-GB kedlen fra Weishaupt - en række avancerede kondenserende gaskedler i seks varianter fra 90 til 300 kW.
WTC-GB kedlen fra Weishaupt - en række avancerede kondenserende gaskedler i seks varianter fra 90 til 300 kW.
Billede kan printes (279.8 KB)
Snittegning af den kondenserende gaskedel WTC-GB med 90 kW ydelse.
Snittegning af den kondenserende gaskedel WTC-GB med 90 kW ydelse.
Billede kan printes (518.1 KB)

Ønsker du personlig rådgivning fra en Weishaupt medarbejder?