daenemark dk Presse Fagpresse 2011 Solfangerpaneler type WTS-F2

Solfangerpaneler type WTS-F2

Den nyudviklede solfangerserie WTS-F2 fra Weishaupt.

Fagpresse

01/03 2011

Solfangerpaneler type WTS-F2

Den nyudviklede solfangerserie WTS-F2 fra Weishaupt.

Disse solfangere er specielt egnede til montering oven på taget og på fladt tag. Serie WTS-F2 er velegnet til bygning med et stort brugsvandsbehov som f. eks. hoteller, sportsanlæg, boligejendomme og som supplement til opvarmning af bygningen.

Med de integrerede hydraulik-samleledninger er det muligt at sammenkoble op til 10 paneler. Solpanelerne samles med tætnende forskruninger i metal. I sommermånederne kan temperaturen i solfangeranlægget blive relativt høj - især i tilfælde med mange sammenkoblede solfangere. I denne forbindelse monterer Weishaupt særlige kompensatorer i sammenkoblingerne mellem solfangerpanelerne for at kompensere for materialeudvidelser som følge af de høje temperaturer. Kompensatorerne bidrager til at forlænge levetiden og at sikre stabil drift.

For at opnå et så højt udbytte som muligt hele året igennem bliver solfangernes indre komponenter beskyttet effektivt mod fugtindtrængen og mod længerevarende dug på glaspladen på panelerne. Solfangerglaspladen er forbundet med alu-rammen med en tokomponentlim af høj kvalitet, der forbliver fleksibel. Limen er absolut vejrbestandig og holder meget længe.

Weishaupt har udviklet en meget effektiv absorber for at opnå et så højt udbytte som muligt:

  • Mirotherm flerlags-coatningen udnytter ikke kun det direkte solindfald men også de diffuse solstråler.
  • Kobberrørene som ligger tæt som i en mæander er forbundet med fuldfladeabsorberen ved hjælp af en laser-dobbeltsvejsning.
  • Mæanderprincippet er lige velegnet ved High Flow- som ved Low Flow-drift. Denne teknik er også meget fordelagtig med hensyn til udluftning og stagnation (beskyttelse mod overophedning i sommermånederne).

Weishaupt tilbyder, ud over solfangerne, et omfattende udvalg af tilbehørsdele, blandt andet:

  • Højeffektivt isolerede hydraulikkomponenter til forskellige formål.
  • Dobbeltrør-anlægsledninger med  form- og forbindelsedele, sikkerhedsindretninger etc. til mange formål.
  • Bivalente solvarmebeholdere og energibeholdere i mange ydelsesvarianter.
  • Højtydende friskvandsanlæg med høj brugsvandskomfort.
  • Innovative solvarmestyringer til næsten alle formål.
Weishaupt solfangerpaneler WTS-F2.
Weishaupt solfangerpaneler WTS-F2.
Billede kan printes (1.6 MB)

Ønsker du personlig rådgivning fra en Weishaupt medarbejder?