daenemark dk Presse Fagpresse 2014 Weishaupt indvier ny Forsknings- og Udviklingsafdeling

Weishaupt indvier ny Forsknings- og Udviklingsafdeling

Fagpresse

15/12 2014

Weishaupt indvier ny Forsknings- og Udviklingsafdeling

Ved indvielsen af Weishaupts nye faciliteter og bygninger for forsknings- og udviklingsafdelingen mødte 250 inviterede gæster, 2.300 medarbejdere fra 43 lande og 20.000 besøgende op på fabrikken i Schwendi i løbet af de tre dage, festlighederne varede.

På området foran bygningerne var der opstillet tolv telte, bl.a. en mobil festsal på 4.500 m3. På den første dag for indvielsen bød direktør Sigfried Weishaupt om aftenen velkommen til 250 inviterede gæster fra industrien, politik og fagforbund. Den følgende dag blev indvielsen fejret med Weishaupt-medarbejdere fra ind- og udland med 2.300 personer fra 43 lande.

Den afsluttende dag var der åbent hus for alle interesserede fra nær og fjern, og omkring 20.000 personer kom for at se og høre om aktiviteterne på Weishaupts fabrik. Der var guidede rundvisninger i den nye udviklingsafdeling, i produktionen og i undervisningsbygningerne. Der var standere og plancher med oplysninger om Weishaupts produkter, og de besøgende kunne få personlig rådgivning fra Weishaupts medarbejdere i de enkelte afdelinger. Også rigtig mange kom hen for at se til, da Weishaupts dattereselskab BauGrund Süd gennemførte en rigtig jordsondeboring. Der var selvfølgelig også sørget for lidt mad og drikke og forskellig underholdning for børn og voksne på det store festområde.

Max Weishaupt har investeret mere end 15 millioner Euro i ombygningen og udvidelsen af de nye forsknings- og udviklingsfaciliteter i Schwendi. En tidligere kontorbygning er nu erstattet af en ny bygning i to etager. Derudover er der bygget en udviklingsafdeling særligt til kedelanlæg indeholdende 26 prøvestande med ydelsesområder fra 15 til 1.200 kW. De to nye bygninger er forbundet med den bestående bygning med brænderprøvestandene via en lang gang. Den bestående bygning er også moderniseret på mange områder. I øjeblikket er Weishaupt den enenste i branchen, som har en forsknings- og udviklingsafdeling med et så omfattende testområde.

Bygningerne er udstyrede med en yderst effektiv bygningsautomatik og opvarmes med den genererede varme fra prøvestandene. I den del af udviklingsafdelingen med prøvestandene for kedelanlæggene styres temperaturen med aktiv køling via en reversibel varmepumpe, således at målebetingelserne ikke ændrer sig, f.eks. under certificeringer. Derudover er der indrettet et stort område for test af jordsonder. De jordsondeboringer som bruges til dette formål er udført af Weishaupts datterselskab BauGrund Süd.

Med de nye bygninger er der etableret moderne kontor- og teknikområder på yderligere 2.500 m3.

Weishaupt i Schwendi
Weishaupt i Schwendi
Weishaupts fabrik i Schwendi med den udvidede forsknings- og udviklingsafdeling på nu i alt 5.000 m3 (øverst til højre).
Billede kan printes (1.8 MB)
Weishaupts forsknings- og udviklingsafdeling
Weishaupts forsknings- og udviklingsafdeling
Max Weishaupt har investeret mere end 15 millioner Euro i ombygning og udvidelse af forsknings- og udviklingsafdelingen i Schwendi.
Billede kan printes (554.9 KB)
Det nyt testlaboratorium for kedelanlæg
Det nyt testlaboratorium for kedelanlæg
Billede kan printes (930.1 KB)
Testområde for brændere
Testområde for brændere
Det var også muligt at se det moderniserede testområde for brændere.
Billede kan printes (648.8 KB)
Jordsondeboring
Jordsondeboring
Mange var interesserede i at se jordsondeboringen, som blev udført af Weishaupts datterselskab BauGrund Süd.
Billede kan printes (783.8 KB)

Ønsker du personlig rådgivning fra en Weishaupt medarbejder?