daenemark dk Produkter Kedelanlæg Kondenserende gaskedler Kondenserende gaskedel Weishaupt Thermo Condens WTC-GB (90 til 300 kW)

Kondenserende gaskedel Weishaupt Thermo Condens WTC-GB (90 til 300 kW)

Med ydelser fra 90 op til 300 kW er denne kedel yderst velegnet til større byggeri.

Beskrivelse

Kondenserende gaskedel WTC-GB Snittegning af WTC-GB Mobil betjeningsenhed til montering på kedlen eller et sted i bygningen

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt udnytter næsten alt energien i brændstoffet og omdanner den effektivt til varme. Den energi, som går tabt i ældre kedelanlæg gennem røggasserne, bliver udnyttet i en kondenserende kedel, og dermed øges den nominelle virkningsgrad sammenlignet med lavtemperaturanlæg fra under 100 op til ca. 110%.

Stort ydelsesområde: Med ydelser fra 90 til 300 kW egner WTC-GB sig ideelt til større bygninger. Der kan sættes fire kedler op i kaskade med op til 1200 kW. Lavere varmekrav kan også dækkes af Weishaupts kondenserende kedel WTC-GW.

Høj virkningsgrad: Den maksimale nominelle virkningsgrad svarer til 109% baseret på den nedre brændværdi og 99,4% baseret på den øvre brændværdi. Således opnåes det fysisk mulige.

Støjsvag drift: Driftsstøjen er kraftigt reduceret med den integrerede indsugningslyddæmper (op til 210 kW).

Høj sikkerhed: Temperaturerne i WTC-GB kedlen overvåges af elektronisk styrede følere i aftrækket, frem- og returløbet samt via en vandmangelsikring. Elektromagnetiske påvirkninger undgåes ved at adskille 230 Volt og lavspændingsledningerne.

Optioner: Kedlen er også i basisudførelsen forberedt for opkobling til bygningsautomation.

Enkel betjening: Kedlen kan leveres med fjernbetjeningsenheden WCM-FS. Denne er opbygget med en enkel menu-inddeling i klartekst og et belyst display med fire linier. Fjernindstilling og -servicering (f.eks. via internettet) er muligt via Weishaupt Kommunikationsmodul WCM-COM (option).

Højeste kvalitet: Teknikken i de kondenserende kedler fra Weishaupt er et resultat af erfaringer og udvikling gennem mange år. Ved produktionen af kedlerne anvendes kun de bedste materialer og komponenter.

Alt fra samme leverandør: Weishaupt tilbyder en lang række tilbehørsdele. Uanset om det drejer sig om aftrækssystemer, varmtvandsbeholdere, hydraulikkomponenter, styringer, solfangerpaneler, opvarmning af brugsvand eller supplement til opvarmningen kommer alle enheder fra samme leverandør og er perfekt tilpasset hinanden.

Brochurer

Weishaupt kondenserende gaskedel WTC-GB 90 til 1200 kW
Weishaupt kondenserende gaskedel WTC-GB 90 til 1200 kW
PDF • 1.7 MB

Montage- og driftsvejledninger

Fjernbetjeningsenhed WCM-FS 2.0
Fjernbetjeningsenhed WCM-FS 2.0
PDF • 759.1 KB
WTC-GB 90 - Montage- og driftsvejledning
WTC-GB 90 - Montage- og driftsvejledning
PDF • 3.7 MB
WTC-GB 120 - 300-A - Montage- og driftsvejledning
WTC-GB 120 - 300-A - Montage- og driftsvejledning
PDF • 5.4 MB

Varmtvandsbeholdere

Weishaupt Aqua Standard WAS 150-500

Denne varmtvandsbeholder findes i fem varianter. Weishaupt kan derfor altid tilbyde den helt rigtige beholderkapacitet. Med den store varmespiral varmes vandet hurtigt op, og isoleringen i PU-skum holder længe temperaturen på et konstant niveau. Således spares der energi. (Energieffektivitetsklasse: B, WAS 500: C)

Weishaupt WAS 150-500 Eco

“ECO” er navnet på den nye type varmtvandsbeholdere der kendetegner en forhøjet energieffektivitet:  ved hjælp af en komposit-isolering med vakuum-isolerede paneler og PU hårdskum holder beholderen varmen længere. (Energieffektivitetsklasse A)

WAS 200

Weishaupt Aqua Tower WAT 140

På steder hvor der kun er begrænset plads til rådighed, kan den smalle Weishaupt Aqua Tower være en løsning. Med en kapacitet på 140 liter og den højtydende varmeveksler er den fuldt tilstrækkelig til en husstand på to til fire personer. Designet spiller også en rolle - Aqua Tower fremstår elegant sammen med enhver kedel eller anden varmeløsning fra Weishaupt. (Energieffektivitetsklasse: B)

Weishaupt WAS 140 Tower-Eco

“ECO” er navnet på den nye type varmtvandsbeholdere der kendetegner en forhøjet energieffektivitet:  ved hjælp af en komposit-isolering med vakuum-isolerede paneler og PU hårdskum holder beholderen varmen længere. (Energieffektivitetsklasse A)

WAT 140

Weishaupt Energibeholder WES-A 660/910, udførelse C

Weishaupt Energibeholder WES styrer og fordeler den varme, som produceres på forskellige anlæg (kondenserende gas- eller oliekedler, varmepumper, solfangerpaneler, fastbrændselskedler eller ovne) med optimal effektivitet. Derudover sørger et indløbsspjæld for, at der konstant opretholdes en optimal temperaturinddeling inde i beholderen. Også varmeafgangen sker efter et økonomisk princip, hvor varmen fra solen anvendes først.

WES 660 A-C

Weishaupt Aqua Sol WASol 310-510

Dette er en bivalent varmtvandsbeholder til solvarme. Med bivalent menes, at beholderen er udstyret med to varmespiraler til opvarmning af brugsvandet. Den nederste spiral er forbundet med solvarmepanelerne, og den øverste er forbundet med varmeanlægget. Hvis solvarmen ikke kan varme brugsvandet tilstrækkeligt op, kobler varmeanlægget automatisk til. Beholderen findes i tre størrelser, således at det er muligt at vælge den rette beholder for optimal varmekomfort og med det lavest mulige energiforbrug. (Energieffektivitetsklasse: B, WASol 510: C)

Weishaupt WAS 310-510 Sol / Eco

“ECO” er navnet på den nye type varmtvandsbeholdere der kendetegner en forhøjet energieffektivitet:  ved hjælp af en komposit-isolering med vakuum-isolerede paneler og PU hårdskum holder beholderen varmen længere. (Energieffektivitetsklasse A)

WASol 310 410

Referenceanlæg

Weishaupt opvarmer et museum

I udkanten af den sydtyske by Regensburg blev der i 1804-06 bygget et palæ af velhaveren Georg Friedrich Ritter von Müller (1760-1843), som var finansdirektør for en fyrste i den tyske adelsslægt Thurn und Taxis. I dag anvendes bygningen som et naturmuseum med permanente udstillinger bl.a. om den historiske udvikling om dagliglivet i det østlige Bayern. Den historiske museumssal har god akustik og egner sig særdeles godt til koncernter og foredrag, hvilket den også jævnligt anvendes til. Den kondenserende gaskedel WTC-GB fra Weishaupt med en ydelse på 120 kW egner sig også særdeles godt til denne bygning og sørger for en driftsikker opvarmning af lokalerne.

Regensburg Museum aussen
Regensburg Museum innen

Optimalt ydelsesområde med anlægsteknik

Friluftsbadet i den tyske by Wanfried er godt besøgt allerede fra maj måned. Måske det også skyldes den behagelige vandtemperatur. Det varme vand i friluftsbadet opvarmes af en kondenserende gaskedel af typen WTC-GB 300 suppleret med i alt 17 solfangere (med spidslast på 290 kW i maj måned). Anlægget opvarmer også en tilstødende mindre bolig (under 5 kW). Takket være den gennemtænkte anlægsteknik fra Weishaupt er det muligt at anvende et sådan anlæg i dette enorme ydelsesområde.

Kassel Wanfried aussen

Ønsker du personlig rådgivning fra en Weishaupt medarbejder?