daenemark dk Produkter Kedelanlæg Kondenserende oliekedler Kondenserende oliekedel Weishaupt Thermo Condens WTC-OB (12 - 45 kW)

Kondenserende oliekedel Weishaupt Thermo Condens WTC-OB (12 - 45 kW)

Den gulvstående kondenserende oliekedel Weishaupt Thermo Condens er et energirigtigt valg ved udskiftning af en eksisterende oliekedel.

Beskrivelse

Den kondenserende oliekedel med flere anvendelsesmuligheder Snittegning af kedel

Med teknikken i den kondenserende oliekedel anvendes olien miljørigtigt og kun i de absolut nødvendige mængder. De kondenserende anlæg fra Weishaupt omdanner effektivt brændstoffet til varme. I sammenligning med lavtemperaturanlæg med en beregnet virkningsgrad på ca. 95% ligger denne på 105% for de kondenserende oliekedler fra Weishaupt.

Støjsvag drift: Den standardmonterede kombinerede støjdæmper for røggas og indsugningsluft reducerer driftsstøjen.

Strømbesparende: Kedlen bruger kun 4 Watt i standby. Med den reducerede energisparepumpe reduceres strømforbruget betydeligt i forhold til andre tilsvarende pumper.

Flere anvendelsesmuligheder: Kedlerne i WTC-OB-serien er udstyrede med totrins purflam® brændere. Der er fem lasttrin mellem 12 og 45 kW. Med de mange tilbehørsdele er det muligt at tilpasse til eksisterende rørforbindelser. De kondenserende kedler egner sig både til installering i nybyggeri og som en ny kedel i forbindelse med udskiftning af en eksisterende oliekedel.

Enkel betjening: Weishaupt Thermo Condens betjenes og indstilles via en mobil betjeningsenhed - monteret på kedlen eller et andet sted i huset. Det er muligt at fjernbetjene og fjernservicere kedlen (f.eks. via internettet) via Weishaupt Kommunikationsmodul WCM-COM (option).

Miljøvenlige brændstoffer: Den kondenserende oliekedel Weishaupt Thermo Condens er godkendt til brændstofferne svovlfattig gasolie EL i henhold til DIN 51603-1 eller gasolie EL A Bio 10 i henhold til DIN 51603-6 eller tilsvarende nationale normer, med et svovlindhold på maks. 50 mg/kg. Det er ikke tilladt at tilsætte additiver som medfører øget soddannelse. På grund af det lave svovlindhold er disse brændstoffer mindre skadelige for miljøet, samtidig med at kedlens varmeflader ikke kræver så hyppig rensning.

Lang levetid: Varmeveksleren i aluminium/silicium er korrosionsbestandig og har en høj varmeledningsevne, som giver de bedste forudsætninger for en økonomisk drift.

Energieffektivitet

Den velkendte mærkning af køleskabe, vaskemaskiner og TV-apparater skal nu også gælde for anlæg til opvarmning af bygninger. Denne energieffektivitets-etiket vil blive anvendt både på de enkelte delkomponenter og på det komplette varmeanlæg.

Formålet: Mærkningen er baseret på EU-direktiver og skal give forbrugerne et sammenligningsgrundlag og på denne måde være en hjælp ved køb af varmeanlæg. Beregningsmetoderne er besluttet af EU-kommissionen og er en ensrettet og standardiseret metode.

Produktetiket: Hvert anlæg får en såkaldt produktetiket. Den oplyser om energieffektivitet for rumopvarmning og evt. også for brugsvandopvarmning. Ved nogle anlæg oplyses der også om støjniveau.

Én etiket til hele anlægget: Er der tale om et komplet anlæg, f.eks. et varmeanlæg med regulator og varmtvandsbeholder, viser etiketten energieffektiviteten for det samlede anlæg. Dette er normalt bedre, fordi alle komponenter er tilpasset hinanden og fordi beregningerne også tager højde for en evt. udvidelse af anlægget med f.eks. solvarme.

Nytte: Etiketten viser energieffektiviteten efter bestemte standarder. Det er ikke alle boliger, som er bygget efter disse standardar. Der er mange faktorer, der har indflydelse på energieffektiviteten og brugen af et varmeanlæg: Hvor varmt skal der være i huset? Hvor meget varmt vand er der behov for? Er der gulvvarme? Når man står over for at skulle købe et nyt varmeanlæg, skal man derfor ikke kun se på energieffektiviteten.

AnlægEnergieffektivitetsklasse*
WTC-OB 18-A W-PEA A
WTC-OB 25-A W-PEA A
WTC-OB 30-A H-PEA A
WTC-OB 35-A H-PEA A
WTC-OB 45-A H-PEA A

*I henhold til EU-forordning nr. 811/2013 Opvarmning, energieffektivitet ved rumopvarmning afhængigt af årstiden

Brochurer

WTC-OB 20, 25, 30, 35 og 45 kW - Økonomisk og driftsikker
WTC-OB 20, 25, 30, 35 og 45 kW - Økonomisk og driftsikker
PDF • 2.6 MB

Montage- og driftsvejledninger

Fjernbetjeningsenhed WCM-FS 2.0
Fjernbetjeningsenhed WCM-FS 2.0
PDF • 759.1 KB
WTC-OB 18-A
WTC-OB 18-A
PDF • 4.5 MB
Kondenserende oliekedel WTC-OB 25 ... 45-A
Kondenserende oliekedel WTC-OB 25 ... 45-A
PDF • 4.5 MB
WAB 155 - Montage- og driftsvejledning
WAB 155 - Montage- og driftsvejledning
PDF • 711.4 KB

Varmtvandsbeholdere

Weishaupt Aqua Standard WAS 150-500

Denne varmtvandsbeholder findes i fem varianter. Weishaupt kan derfor altid tilbyde den helt rigtige beholderkapacitet. Med den store varmespiral varmes vandet hurtigt op, og isoleringen i PU-skum holder længe temperaturen på et konstant niveau. Således spares der energi. (Energieffektivitetsklasse: B, WAS 500: C)

Weishaupt WAS 150-500 Eco

“ECO” er navnet på den nye type varmtvandsbeholdere der kendetegner en forhøjet energieffektivitet:  ved hjælp af en komposit-isolering med vakuum-isolerede paneler og PU hårdskum holder beholderen varmen længere. (Energieffektivitetsklasse A)

WAS 200

Weishaupt Aqua Tower WAT 140

På steder hvor der kun er begrænset plads til rådighed, kan den smalle Weishaupt Aqua Tower være en løsning. Med en kapacitet på 140 liter og den højtydende varmeveksler er den fuldt tilstrækkelig til en husstand på to til fire personer. Designet spiller også en rolle - Aqua Tower fremstår elegant sammen med enhver kedel eller anden varmeløsning fra Weishaupt. (Energieffektivitetsklasse: B)

Weishaupt WAS 140 Tower-Eco

“ECO” er navnet på den nye type varmtvandsbeholdere der kendetegner en forhøjet energieffektivitet:  ved hjælp af en komposit-isolering med vakuum-isolerede paneler og PU hårdskum holder beholderen varmen længere. (Energieffektivitetsklasse A)

WAT 140

Weishaupt Energibeholder WES-A 660/910, udførelse C

Weishaupt Energibeholder WES styrer og fordeler den varme, som produceres på forskellige anlæg (kondenserende gas- eller oliekedler, varmepumper, solfangerpaneler, fastbrændselskedler eller ovne) med optimal effektivitet. Derudover sørger et indløbsspjæld for, at der konstant opretholdes en optimal temperaturinddeling inde i beholderen. Også varmeafgangen sker efter et økonomisk princip, hvor varmen fra solen anvendes først.

WES 660 A-C

Weishaupt Aqua Sol WASol 310-510

Dette er en bivalent varmtvandsbeholder til solvarme. Med bivalent menes, at beholderen er udstyret med to varmespiraler til opvarmning af brugsvandet. Den nederste spiral er forbundet med solvarmepanelerne, og den øverste er forbundet med varmeanlægget. Hvis solvarmen ikke kan varme brugsvandet tilstrækkeligt op, kobler varmeanlægget automatisk til. Beholderen findes i tre størrelser, således at det er muligt at vælge den rette beholder for optimal varmekomfort og med det lavest mulige energiforbrug. (Energieffektivitetsklasse: B, WASol 510: C)

Weishaupt WAS 310-510 Sol / Eco

“ECO” er navnet på den nye type varmtvandsbeholdere der kendetegner en forhøjet energieffektivitet:  ved hjælp af en komposit-isolering med vakuum-isolerede paneler og PU hårdskum holder beholderen varmen længere. (Energieffektivitetsklasse A)

WASol 310 410

Weishaupt Aqua Bloc WAB 155

Weishaupt Aqua Bloc er sammen med den kondenserende oliekedel WTC-OB en pladsbesparende løsning. Vandtilslutningerne anbragt oven på beholderen letter montagen og sparer plads. (Energieffektivitetsklasse: C)

WAB 155

Ønsker du personlig rådgivning fra en Weishaupt medarbejder?