Please select a page template in page properties.

Støjsvag, effektiv og fylder mindre: Den nye varmepumpe Weishaupt Aeroblock® 14

Den nye luft/vand-varmepumpe Weishaupt Aeroblock® 14 er en videreudvikling af Aeroblock® 11, som blev kåret til testvinder hos Stiftung Warentest i august 2024, i den næsthøjeste ydelsesklasse.

En af de vigtigste salgsargumenter for denne varmepumpe til opstilling udenfor er dens støjniveau. Under udviklingen af Aeroblock® 14 har Weishaupt derfor lagt særlig stor vægt på at gøre driften endnu mere støjsvag. Lydeffektniveau i det fri er kun på 41 dB(A), og derfor er Aeroblock® 14 en af de mest støjsvage varmepumper på markedet. Det skyldes LowSound Scroll-kompressoren, beklædningen med akustikmåtter på alle indvendige sider, de optimerede aluminiumslameller samt den innovative ventilatorteknologi med lave omdrejningstal og den optimeret aerodynamisk udledning af luften.

Den nye Aeroblock® 14-B rangerer i den højeste energieffektivitetsklasse A+++ (på skalaen fra A+++ til D) både ved fremløbstemperaturer på 35 og 55 °C. Dette er blevet muligt takket være den innovative kølekreds, den store overflade på BlueFin-fordamperen, den elektroniske ekspansionsventil med hurtigstart samt den opvarmede kondensatbeholder, som opvarmes via kølekredsen, hvorved man undgår ekstra elektrisk opvarmning.

På grund af ændringer i konstruktionen er højden på den nye Aeroblock® 14-B blevet 20 cm lavere i forhold til den tidligere model. Med de 164,7 cm har den nu samme højde som de mindre varianter på 8 og 11 kW.

Den innovative kølekreds med det naturlige kølemiddel propan R290 giver mulighed for en fremløbstemperatur på op til 70 °C. Derfor kan Aeroblock® 14-B også anvendes, hvis varmekilden skal udskiftes i en bolig med radiatorer.

Det høje udstyrsniveau fra den tidligere varmepumpe findes også som standardudstyr i denne nye varmepumpe:

  • Pulverbelagt aluminiumskabinet
  • Eloxerede aluminiumslameller
  • Sikkerhedskoncept med dobbeltvægget kondensator
  • Elektroniske sensorer for overvågning af frem- og returløbet samt flowet
  • Aflukket boks hvor alle elektroniske komponenter er anbragt
  • Udluftnings- og snavsudskiller

 

Up