Weishaupt tilbyder luft/vand-varmepumperne WWP LA med det naturlige kølemiddel R290. De findes i to størrelser op til 60 kW og kan sættes i kaskade op til 840 kW. Varmepumperne er reversible, hvilket betyder, at de også kan give køling på varme sommerdage.
Selv ved lave udetemperaturer leverer varmepumperne høj ydelse og en pålidelig og energieffektiv varmeforsyning.
Varmepumpens udedel er desuden meget støjsvag under drift på grund af et gennemtænkt lydkoncept, som indeholder:
- Tredobbelt svingningsafkobling og en massiv, lukket bundplade
- Specielle ventilatorvinger formet som segle hhv. uglevinger
- Komplet lyddæmpet på alle indvendige sider
- Scroll-kompressor med inverterteknologi
Weishaupt har gjort transporten og opstillingen så nem som muligt: Varmepumpen WWP LA kan transporteres på en palleløfter eller en pallegaffel, og vægten bliver ligeligt fordelt på hver gaffel. Det er også muligt at skrue øskner i kabinettet, så at varmepumpen kan løftes på plads med en kran.
Frem- og returløb kan tilsluttes enten lodret ned eller vandret ud fra udedelen. For at sikre at varmepumpen ikke fryser til i tilfælde af strømsvigt, er der installeret frostsikringsventiler, som aktiveres, hvis vandtemperaturen kommer under 4 °C. For det tilfælde at varmepumpen må køre i såkaldt „nøddrift”, er der installeret en fastindstillet bypassventil.
Som en del af sikkerhedsudstyret i forhold til kølemidlet R290 er varmepumpen forsynet med en propan-gassensor. I tilfælde af en fejl blokkerer varmepumpen, således at kølemidlet ikke kan trænge ind i bygningen.
Selv om varmepumpen WWP LA har en meget høj ydelse, har den dog meget kompakte mål (WWP LA 20/30: B/H/T 1,74/1,52/0,88 m). Dette gør det lettere at finde et godt sted at placere varmepumpen, og derudover er sikkerhedsafstandene korte, og der er mulighed for at koble varmepumpen sammen med fjernvarme.
Varmepumpen leveres med en såkaldt varmepumpemanager med tilhørende returløbsføler og et intuitivt touchdisplay, hvor man har nem adgang til drifts-, diagnose- og servicedata. Det er nemt at indstille varmepumpen til individuelle behov ved hjælp af menuerne og tastaturblokeringen. Der er også tidsprogrammer til to varmekurver og opvarmningen af brugsvandet. Forindstillingerne fra fabrikken reducerer behovet for driftsparametre og gør idriftsættelsen betydeligt nemmere.
