Please select a page template in page properties.

Hagebau satser på kondenserende kedler fra Weishaupt

Den tyske virksomhed hagebau Handelsgesellschaft für Baustoffe, der handler med byggematerialer har en ganske særlig historie. hagebau koncernen blev grundlagt i 1964 af 34 specialforretninger, der solgte byggematerialer. I dag hører 350 juridisk selvstændige forretninger i special- og detailhandlen ind under indkøbssamarbejdet. Koncernen har mere end 1.500 forretninger i seks europæiske lande.

Virksomheden er i vækst, skaffer arbejdspladser, og dermed vokser også behovet for yderligere kontorareal. hagebaus hovedkontor i byen Soltau bliver derfor jævnligt udvidet og består for nuværende af fem bygninger. Tilsvarende vokser også størrelsen af varmeanlægget, som er anbragt i kælderen i en ældre bygning. I dag arbejder der ca. 850 medarbejder på 16.000 m2.

Den senest opførte bygning „Riegel III“ stod færdig i 2016. Det var denne bygning, som gav anledning til at udskifte hele varmeanlægget. De gamle støbejernskedler blev fjernet, kun rørsystemet fik lov at bestå. Først blev kedlerne og derefter hydraulik-komponenterne og blandeventilmodulerne og til sidst reguleringen installeret, og således var der med tiden etableret et komplet nyt varmeanlæg. Anlægget er en kaskadeløsning sammensat af fire kondenserende gaskedler Weishaupt Thermo Condens® WTC-GB 300 med en modulerende ydelse på 57,7 op til 1.160 kW.

„For os var det vigtigt at få etableret en fremtidssikret varmeløsning“, forklarer Matthias Buchroth, afdelingsleder for service og indkøb på hovedkontoret i Soltau. „Ydelsen for de fire kedler ville endda også være tilstrækkelig til en senere udvidelse af kontorarealerne.“

Fakta
Projekt
Hagebau i byen Soltau
Produkt
4 kondenserende gaskedler
Type
WTC-GB 300
Ydelse
Op til 1.160 kW
Anvendelse
Opvarmning, brugsvand

Hovedkontoret for hagebau i Soltau i Niedersachen. (Foto: hagebau)

Et kig ind i hagebaus kedelcentral med de kondenserende gaskedler Weishaupt Thermo Condens® WTC-GB 300. (Foto: Veolia Water Technologies)

Up