Som en af de første fabrikanter har Weishaupt fået godkendt sin nye kondenserende gaskedel Thermo Condens® til drift på 100 % brint. Kunder, som har besluttet sig for den den nye kondenserende kedel i størrelse 15, 25 eller 32 kW kan senere få kedlen ombygget til at kunne køre på 100 % brint ved hjælp af et ombygningssæt.
I standardudførelsen reguleres forbrændingen via den integrerede ioniseringselektrode, som måler forholdet mellem gas-og luftmængden for en konstant optimal forbrænding. Det er enkelt at ombygge kedlen til natur- eller F-gas, og kedlen er i standardudførelsen godkendt til drift med op til 20 volumenprocent iblandet brint i naturgassen.
I den nye generation af Thermo Condens® -kedlen er der anvendt en komplet nyudviklet regulering og et betjeningskoncept, som er udviklet og fremstillet af Weishaupts datterselskab Neuberger. I den nye Weishaupt Elektronik Platform WEP findes anlægsbetjening med touchdisplay og LED-funktionsbjælker, en integreret LAN-tilslutning, en professionel kabeltilslutning med farvekodede anlægsstik samt en idriftsætnings-assistent.
Derudover kan man via en QR-kode, som er anbragt på siden af kedlen, hente alle relevante bilag på den pågældende kedel. Udover montage- og driftsvejledningen findes også den tilhørende reservedelsliste. Med denne funktion kan brugeren og installatøren altid finde dokumentationen, hvis bilagene er blevet væk.
Også for denne nye kondenserende gaskedel af Weishaupt Thermo Condens® er der lagt stor vægt på effektivitet, komfort og robusthed. Derfor er varmeveksleren også fortsat produceret i aluminium/silicium-sandstøbningen, som effektivt kan overføre varmen til kedelvandet.