Afdelingen betjener regionerne Oberpfalz, Niederbayern og Ingolstadt. Mod nord omfatter dette regionen Schwandorf, og mod øst og syd grænser området op til Tjekkiet og Østrig. Området nord for Mainburg-Landshut-Burghausen varetages af afdelingen i München.
Som følge af det væsentligt udvidede produktsortiment og den positive udvikling i Weishaupts afdeling i Regensburg blev det nødvendigt at bygge en ny bygning, som kan opfylde de fremtidige behov. Den nye bygning til afdelingen er opført i industrikvarteret “Am Ammerholz” i området Pentling, sydvest for Regensburg, med direkte forbindelse til motorvej A93 og hovedvej B16.
Den imponerende bygning er indrettet med et lager på over 740 m2 og kontorfaciliteter på 790 m2. Derudover indeholder bygningen undervisningsfaciliteter på 250 m2 både til teoretisk og praktisk undervisning af installatører og serviceteknikere. Den praktiske undervisning gennemføres med fuldt funktionsdygtige produkter. Til dette formål er der installeret gulv- og væghængte kondenserende gas- og oliekedler på 2 op til 120 kW, jordtilsluttede varmepumper og luft/vand-varmepumper på mellem 2 og 12 kW, kombibeholdere, friskvandsstationer samt en testflammerørkedel for 70 kW til brug for undervisningen i brændere.
Den nye bygning opvarmes hhv. køles af en reversibel væske/vand-varmepumpe på 46 kW samt en kondenserende gaskedel på 32 kW. Alle bygningens tekniske indretninger styres og reguleres med udstyr fra Weishaupts datterselskab Neuberger. BauGrund Süd, som også er en del af Weishaupt koncernen, har foretaget jordbundsprøver og -analyser samt jordsondeboringerne (9 stk. á 100 m).
Den nye afdeling i Regensburg er endnu et eksempel på Weishaupts ønske om at være tæt på kunderne og at tilbyde undervisning af kunder og eget teknisk salgspersonale.
Weishaupt har gennemført lignende byggeprojekter for sine afdelinger i Hamburg, Dortmund, Frankfurt, Berlin, Neuss og Stuttgart.
Weishaupts afdeling i Regensburg
Den nye Weishaupt afdeling i Regensburg er placeret med direkte forbindelse til motorvej A93 og hovedvej B16.
Download 795 KB