Please select a page template in page properties.

Eksisterende varmepumpe udskiftet med den effektive Geoblock®-varmepumpe

Skiftede du denne gang fra gas eller olie? „Ingen af delene“, smiler Daniel Germann, som er VVS-installatør i familieforetagendet Germann GmbH i Brensbach ved Darmstadt. Han fortæller her om et af firmaets vellykkede energirenoveringsprojekter. Normalt ønsker kunden af få sin gas- eller oliekedel udskiftet med en varmepumpe. Denne kunde i byen Otzberg ønskede at få udskiftet sin varmepumpe med jordsonde til en moderne og effektiv Weishaupt Geoblock® væske/vand-varmepumpe. „Sådanne ordrer er endnu meget sjældne“, fortæller Daniel Germann, „men efterhånden som varmeanlæggene blive bedre og bedre, vil der også komme flere af denne type projekter.“

Kunden havde et klart ønske til den nye varmepumpe til sit hus fra 2001: Udover at skulle være meget mere effektiv skulle varmepumpen også køre meget driftssikkert, og serviceringen skulle være af høj kvalitet. „Det følte vi os godt rustet til med Weishaupt som partner og den nye væske/vand-varmepumpe Geoblock®“, fortæller energikonsulenten Christian Gehron, som havde anbefalet kunden at kontakte VVS-installatør Germann GmbH, som installerer Weishaupt varmepumper i tæt dialog med Weishaupt i Frankfurt am Main. „Anlæg med varmepumpe er mere komplekse end ved gas og olie“, vurderer Christian Gehron. Derfor er installatørvirksomhederne mere afhængige af god support fra fabrikanten. „Weishaupt udfylder denne rolle særdeles godt, og vi arbejder i tæt dialog“, siger teknikeren.

For VVS-installatørfirmaet Germann, som allerede har lang erfaring inden for varmepumper, var dette projekt i Otzberg også et lærerigt eksempel på, hvordan man kan gøre hele varmeforsyningen i en eksisterende bolig mere effektiv. For det var ikke alene varmepumpen, der skulle udskiftes med en Geoblock® varmepumpe: „Vi skyllede også jordsonderne igennem og påfyldte ny væske, udskiftede varmtvandsbeholderen i teknikrummet med en Weishaupt beholder WAS 300 LE / Eco / A, skyllede gulvvarmen, foretog en hydraulisk udligning, og vi installerede digital termostatstyring på alle etager“, fortæller Daniel Germann.

Fakten
Projekt
Ny varmepumpe til villa i Otzberg
Produkt
Væske/vand-varmepumpe
Type
Geoblock® WGB 8
Ydelse
Op til 8 kW
Anvendelse
Opvarmning, brugsvand

Villaen fra 2001 blev bygget med varmepumpe som varmekilde. Nu skulle varmepumpen udskiftes med den nyeste teknologi.

Den 8 kW stærke Weishaupt Geoblock® har afløst den tidligere varmepumpe med jordsonde.

Up