Please select a page template in page properties.

Kompleks regulering: Testovn til test af brandsikkert glas

Glas er et vigtigt byggemateriale i den arkitektoniske udformning. Ikke kun til facader, men også inde i bygningen til at skabe lys f.eks. gennem en dør eller skillevæg af glas. For det tilfælde at der opstår brand i en bygning, bliver større bygninger ofte opdelt i afsnit, som skal gøre det vanskeligere for branden at brede sig. Dørene mellem brandafsnittene er ofte af glas. Disse glasdøre skal være brandsikre op til omkring 1100 °C. Inden glasset er sikkert at anvende, skal det testes og certificeres.

Brandlaboratoriet hos Glas Trösch-Fireswiss i den schweiziske by Buochs er godkendt til sådanne certificeringstests. I laboratoriet findes en 4 x 4 m stor, opretstående testovn, som er åben fortil, hvor glaspladerne anbringes i en ramme. Testovnen er udstyret med seks Weishaupt monarch® oliebrændere af typen WM-L 20, som hver kan modulere fra 150 op til 600 kW.

En testovn er i sagens natur anderledes opbygget end en varmekedel – det kan give udfordringer i processen. I en kedel registrerer brænderens flammeovervågning sin egen flamme; hvis flammen forsvinder under driften, går brænderen på fejl. I ovnen hos Glas Trösch er de seks brændere anbragt overfor hinanden. Hvis flammen på en af brænderne ved en fejl forsvinder, kan brænderens flammeovervågning ikke registrere det – for der er jo stadig andre flammer. Derfor udviklede Weishaupt en dobbeltflammeovervågning til dette særlige projekt. Denne flammeovervågning sørger for, at hver brænder kun registrerer sin egen flamme som flammesignal uafhængigt af lyset fra andre brændere i fyrboksen.

Med styringen/reguleringen fra Weishaupt kan sætpunkttemperaturkurven for den pågældende testmetode til enhver tid gendannes i alle detaljer, og for hver brænder kan de tilhørende indstillinger hentes frem igen, idet alle data gennem årene altid bliver gemt til senere brug.

Fakta
Projekt
Testovn til test af modstandsevne mod brand, Buochs i Schweiz
Produkt
6 oliebrændere
Type
monarch® WM-L 20
Ydelse
6 x 150-600 kW
Anvendelse
Procesvarme

Glas Trösch AG i den schweiziske by Buochs.

Testovnen i åben tilstand med i alt seks Weishaupt monarch® WM-L 20 oliebrændere.

Testovnen i drift. Foran testglasset ses sensorer med tilhørende ledninger (Foto: Glas Trösch AG).

To af de i alt seks Weishaupt monarch® oliebrændere på testovnen.

Kontrolrum med styring/regulering af brænderne på testovnen.

Up