Fagordsleksikon. Med enkle forklaringer.

Kompressoren i en varmepumpe sætter kølemidlet under tryk. Herved opnås det temperaturniveau, som er nødvendigt for opvarmning af boligen.

Yderligere varme fra røggassen. Ved afkøling kondenserer røggassen, hvorved den ekstra energi frigives. Ved naturgas er det ekstra potentiale – baseret på nedre brændværdi – ca. 11 %, ved F-gas ca. 9 og ved gasolie 7 %.

En Kondensator  fungerer som Varmeveksler  i varmepumpen. Den gør kølemidlet flydende ved at afgive energi til varmeanlægget.

Den Kondenserende kedel  er en rigtig god løsning til opvarmning af private boliger – god udnyttelse af energien, lave emissionsværdier, rimelig anskaffelsespris og gennemtestet teknik. Varmen i en Kondenserende kedel  reguleres i forhold til varmebehovet og udetemperaturen og udnytter også varmen fra røggassen, som i andre anlæg blot strømmer ud gennem skorstenen. Herved dannes der kondensat i den Kondenserende kedel . Varmeveksleren er bygget i et korrosionsbestandigt materiale. Effektiviteten af disse kondenserende anlæg har reelt nået det teoretisk mulige – brændstoffet udnyttes fuldt ud.

Et anlæg, hvor det cirkulerende vand til rumopvarmning og som regel også til brugsvand bliver opvarmet. Anlægget er specielt beregnet til at kondensere de vanddampe, som findes i røggasserne, og der opnås herved en meget høj Virkningsgrad . Som brændstof anvendes gasolie (se også Kondenserende kedel ).

Hvis røggassen kommer under en bestemt temperaturgrænse, omdannes den indeholdte damp til Kondensvand  (kondensat). Den energi som opstår ved denne omdannelse – kondensationsvarmen – kan udnyttes.

Transport af energi via et medium, som bevæges (luft, vand, Forbrændingsgasser ). Begrebet anvendes meget ofte i forbindelse med radiatorer. Rumluften bevæger sig langs med den varme radiatoroverflade. Ved denne bevægelse overføres varmeenergi.

Flydende stof som anvendes ved varmeoverførsel i varmepumper. Ved lavt tryk og lav temperatur optager kølemidlet varme, og ved højere tryk og temperatur afgiver det varmen. I løbet af disse faser ændrer aggregattilstanden sig også.

En gas, som opstår ved forbrænding af kulstofholdige stoffer. I takt med at mængden af Kuldioxid  i atmosfæren stiger, opstår der klimaforandringer. Den stigende temperatur på jorden kaldes også drivhuseffekten. Ved at reducere brændstofforbruget udledes der også mindre Kuldioxid .

Giftig gas, som dannes ved forbrænding af kulstofholdige stoffer. Hvis brænderen er indreguleret korrekt, vil udledningen være næsten lig nul.

Miljøskadelige Emissioner , som kan bidrage til „syreregnen“ (se også Emissioner ).